Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Lørdagsuniversitet

For tilmelding tryk her

 

LØRDAGSUNIVERSITET

EFTERÅR 2018

Kannikegården, Langgaard Salen

PRIS Gratis

HVOR Kannikegården

Tilmelding senest en uge før hvert enkelt arrangement til

kordegnekontoret på tlf. 75 42 03 50, mail: anms@km.dk

eller på Domkirkens hjemmeside.

 

OM FÆNOMENET

SELVVÆRD

 

Ønsket om øget selvværd, mangel på selvværd eller

dårligt selvværd synes at være aktuelt for både ung og

gammel. Det kunne derfor være et passende emne for

dette efterårs lørdagsuniversitet!

 

27. OKTOBER KL. 10–13

Lektor i pædagogisk filosofi ved

DPU, dr.phil.

JØRGEN HUGGLER

 

Ungdommeligt mismod

hos Hegel

 

Filosoffen Hegel bliver somme

tider hånet for, at hans syn på det

enkelte menneskes udvikling går

ud på, at det skal „realisere det

almene“. Det er sådan set korrekt

nok, men det trivialiserer Hegels i

virkeligheden nuancerede og interessante

overvejelser til en på stand

om, at han fornægter individualiteten,

hvilket ikke er rigtigt. Tværtimod

fokuserer Hegel på, at børn i

deres udviklingsproces individualiseres,

men med tiden også gerne

vil „være store“, være voksne. Her

begynder en idealdannelse, der i

ungdomsårene kan komme ud i

en somme tider ubærlig konflikt

mellem det unge menneskes

forestillinger om sig selv og om,

hvordan det gerne vil have verden

til at være, og så på den anden

side den verden, som det oplever

at leve i, og som på overvældende

måde synes at umuliggøre, at han

eller hun kan virkeliggøre sine idealer.

Hegel kalder denne tilstand

af mismod for „hypochondri“.

Oplægget vil karakterisere dette

ungdommelige mismod, der i

modsætning til mange nutidige

teoriers opfattelser ikke skyldes

manglende anerkendelse fra andre,

men som ligger i selve det at blive

et voksent menneske.

 

3. NOVEMBER KL. 10–13

Kunstner og maler

MAJA LISA

ENGELHARDT

 

Tavshed, lydighed og glæde

 

Maja Lisa Engelhardt er en international

anerkendt kunstner med

en tæt forbindelse til Ribe med

Dronning Dagmar-billedet og

altertæppet med den brændende

tornebusk i Sct. Catharinæ Kirke.

I flere interviews i aviserne fortæller

Engelhardt om sin langtfra

idylliske barndom, og at naturen

derfor blev til et tilflugtssted for

hende og stadig er en vigtig inspirationskilde

for hendes kunst.

Men mødet med Kierkegaards

tekster har også betydet meget
for Maja Lisa Engelhardts liv og

kunst. Det bliver synlig i den

smukke udgave af Kierkegaards

tekst Lilien paa Marken og Fuglen

under Himlen. „Kierkegaard har

taget udgangspunkt i en tekst fra

Matthæusevangeliet, hvor Jesus

fortæller, at man skal følge himlens

fugle og markens liljer og på

samme måde som dem gøre Guds

vilje. Hvis man ikke er tavs, hører
man intet. Men når man derimod

tier stille, så bliver man lydig over

for Gud og gør – ikke det, man

vil – men det, man skal. Ud af det

kommer glæden. Man overgiver al

sin magt og ære til ham og får en

bevidsthed om, at man skal være

taknemmelig og lydig og gøre

hans vilje,“ fortæller kunstneren

til Kristelig Dagblad.

 

17. NOVEMBER KL. 10–13

Sociolog, MF

HENRIK DAHL

 

Er borgernes værdighed et

politikområde?

 

Borgernes værdighed er et politikområde

i den forstand, at vi som

politikere skal beskytte de frihedsrettigheder,

der gør et værdigt liv

muligt. Desuden vil mange – og

jeg er en af dem – mene, at formålet

med socialpolitikken er at

muliggøre et værdigt liv. Men kan
vi give selve værdigheden til mennesker?

Det anser jeg for at være

en mere speget sag. For hvad kan

man som politiker gøre i forhold

til den, der ikke selv ønsker at
opretholde sin værdighed? Mellem

disse yderpunkter udspiller hverdagens

politik sig, når det gælder

den menneskelige værdighed.

 

24. NOVEMBER KL. 10–13

Domprovst

JENS TORKILD BAK

 

Selvværdet – eller, hvor det

mon blev af

 

Særligt mange unge mennesker

kæmper angiveligt i dag med

et lavt selvværd. Det kan synes

mærkeligt i betragtning af, at vi

i hvert fald her i landet lever i en

anerkendelseskultur, og at der måske

aldrig tidligere (selv om den

slags sammenligninger på tværs af

generationer er problematiske) har

været vist børnene og den opvoksende

ungdom så inddragende
og positiv opmærksomhed som

i dag. Hvad er der galt? Er der

trods anerkendelseskulturen træk

i vores kultur, som trækker ulige

meget stærkere den anden vej –

altså i retning af en undergravning

af selvværdet? Spørgsmålet har

optaget mig i flere år. I mit oplæg
til dette lørdagsuniversitetet har

jeg, for overhovedet at forstå hvad

„selvværd“ er, ladet mig inspirere

af gudsforholdet i den lutherske

tradition og af Jesu opgør med

gerningsretfærdigheden